“Den lille blå gut” kapitel 2

Kapitel 2 – Junglen

Den lille blå gut føler sig meget forvirret. Han forstår ikke, hvad der er sket med ham. Det er, som at være i en drøm, hvor du ikke ved hvordan tingene sker. Han kan ikke huske, hvordan han er havnet her og alt er fremmedartet, men med nøglen  i hånden, føler han, at der er noget, han skal udrette… men hvad?

At vandre er godt, kan han mærke. Luften føles rar, der er en blid brise. ”Mit hoved er opad og fødderne på jorden” tænker den lille gut. Lige så snart han træder ind i junglens mørke, stille atmosfære, bliver den lille blå gut glad.

Igen gemmer den lille blå gut sig bag et stort træ lige ved floden og iagttager de mange dyr. Oppe i træet er der nogle store fugle med kæmpe næb der pifter til hinanden. Fuglenes sprog kan han ikke helt tyde, men den store kat kan han sagtens forstå.

Her er meget varmere, og dufter fantastisk af alle mulige planter. Han kan også lugte, at der er dyr i nærheden. Mens han vandrer, kan han høre lyden af floden, men det tager et stykke tid, før han kan få øje på den.

Igen gemmer den lille blå gut sig bag et stort træ lige ved floden, og han iagttager de mange dyr. Oppe i træet er der nogle store fugle med kæmpe næb, der pifter til hinanden. Fuglenes sprog kan han ikke helt tyde, men den store kat kan han sagtens forstå. Den siger til Chokodillen, at den skal passe på, fordi det snart er frokost tid!

”Gisp” tænker den lille blå gut ”den vil måske spise mig til frokost i stedet for???”, og så begynder han at ryste så meget, at den store kat vender om og ser på ham. ”Bare rolig makker, jeg spiser kun Chokodiller, og du ligner bestemt ikke sådan en”.

”Jeg er en lille blå gut med en nøgle, og skal finde ud af, hvad jeg skal med den. Kan du eller nogle af de andre dyr hjælpe mig?” siger den lille blå gut.

Den store kat råber over til den anden side af floden for at høre, om de andre har nogle gode ideer.

”Sæt ham på et blad og send ham ned af floden” råber den store Chimpo, der sidder og gumler på en plante, der dufter af pebermynte. ”Men pas på det Ternede Snudedyr, det er nemlig hidsigt!”.

Den lille blå gut har mest lyst til at blive her i junglen. Her føles rart, især når han ved, at den store kat ikke vil spise ham. Her dufter af pebermynte og citron og lyden af floden virker afslappende. Han lægger sig ned ved træet og tager sig en lur, indtil den store kats tunge vækker ham. Den har slikket ham i hovedet, for at han skal vågne.

”Du må af sted nu lille gut, for her i junglen bliver der snart mørkt, og vi andre finder vores sovesteder.” ”Chimpo har fundet et stort og solidt blad til dig – så hop op på det og sæt dig på din nøgle, så du kan holde fast med hænderne, for der er meget strøm, når du kommer ud på den anden side gennem klipperne”.

Kapitel 3 kan læses her>>