“Den lille blå gut” kapitel 3

Kapitel 3 – Floden

Den lille blå gut følger kattens anvisninger, og snart flyder han stille og roligt ned ad floden gennem junglen, mens vingede væsner flyver omkring ham.

Der kommer høje klipper på begge sider af floden. Han ligger på ryggen og kigger op på himlen og tænker på sit hjem, som virker så fjernt og uvirkeligt. Er dette en drøm? Hvor er jeg? Og hvordan ser dette Ternede Snudedyr ud? Vil det spise mig?

Nu bliver floden bredere, og der er stærk strøm. Han må holde fast med begge hænder for ikke at falde i vandet. Der er kun klipper på den ene side, til den anden er der en strandbred. Det er Par-dans-øens strandbred, han kan se.

"Den lille blå gut" Kapitel 3 hvor den lille blå gut sejler forbi Par-Dans-Øen og himlen er lyserød.

Badepadderne råber ”God tur! Du finder, hvad du leder efter!” og det mærkelige vingede væsen klapper med vingerne. Kun Tante-Sur-fugl siger ikke noget. Hun er sur, fordi hendes dansepartner ikke ville med på stranden og danse. På Par-dans-øen har alle en partner, som de danser med hver dag.

Kriblekrabberne er meget generte. De vender ryggen til floden, og al det spektakel der er i anledning af, den lille blå guts rejse forbi øen.

”Hvordan vidste I, at jeg ledte efter noget?” råber den lille blå gut over flodens brusende vande.

”Det vingede væsen fra junglen havde hørte om dig, derfor kom vi ned til strandbredden for at heppe og ønske dig god rejse. Vi håber, at du finder det, du leder efter. Vi mener, du er på rette vej!” svarer Badepadderne.

Himlen er nu en sær lyserød farve, og det rumler som torden i det fjerne, mens den lille blå gut sejler videre ned ad den turkisfarvede flod.

Læs Kapitel 4