“Den lille blå gut” kapitel 6

Kapitel 6 – Skoven med de stribede træer

Da den lille blå gut når op til overfladen, er det blevet mørkt, men månen stråler, og han befinder sig i skoven med de stribede træer.

"Den lille blå gut" Med stor forbavselses ser den lille blå gut en figur bag et træ. Det ligner ham selv – er det en drøm? Er der en anden? Er det mon en spejlrefleksion? Men den anden gut kalder på ham ”Hej du, blå gut – du ligner mig på en prik! Hvem er du?”

En stor ugle sidder i træet på en gren og tuder. Et kæmpe skovegern kravler på en træstub, mens en purpur skovsangfugl kigger nysgerrigt på, hvad der sker.

Med stor forbavselses ser den lille blå gut en figur bag et træ. Den ligner ham selv – er det en drøm? Er der en anden? Er det mon en spejlrefleksion? Men den anden gut kalder på ham ”Hej du, blå gut – du ligner mig på en prik! Hvem er du?”

”Jeg er den lille blå gut, der er havnet her langvejs hjemmefra med en nøgle. Jeg  ved ikke, hvad den skal bruges til, og jeg har sådan en længsel efter at finde hjem igen! Hvem er du?”

”Jeg er også en lille blå gut, der er havnet her langvejs hjemmefra med en æske, men den er låst, og jeg kan ikke få den åbnet – men det kan du garanteret med din nøgle!”

De to blå gutter omfavner hinanden og hopper op og ned af begejstring over at finde hinanden, og det føles som om de har kendt hinanden altid.

De er lykkelige og giver sig til at lege tag-fat, og derefter kravler de op i træerne og kigger ud over landskabet.

Imens bliver det lysere, og til sidst er himlen blå, og der er kommet fugle flyvende, og dyr løbende for at se, hvad der er sket.

Det Ternede Snudedyr er der også, men den er blevet rar og hyggelig.

Kapitel 7