Ulla Kirstine Heiberg

Acryl, oliekridt, collage
At lave billeder er for mig noget eksistentielt. Balancen mellem at være til og ikke, er hårfin – både for billedet og kunstneren. Nogen skal male billedet, for at det eksisterer, og for kunstneren er male-processen livet.

Når jeg maler efter naturen, lader jeg op gennem det indtryk jeg modtager. “Se hvad jeg ser!”

Når jeg arbejder abstrakt fører billedet skiftevis mig og jeg fører billedet – som i en vekseldans. I begge tilfælde sætter jeg grænser, og jeg synes det er interessant at sætte ret snævre grænser.

At udgå fra en simpel opbygning – udforske mulighederne og finde ro og balance indenfor de givne rammer.

Skønhed er vigtig. Den er guddommelig og helende. Den er overalt og det øjeblik hvor mit øjet fanger den i det hverdagsagtige – en blomst – en nuance – et stykke stof – en struktur, hvad som helst – det er mit afsæt.

Jeg opfatter kunst som en modvægt til bevidstløshed. Ved at invitere beskueren indenfor i mit univers håber jeg at kunne bidrage med at løfte og inspirere.




Billedkunstner Ulla Kirstine Heiberg

Ulla Kirstine Heiberg
Korsnæbsvej 74,
4673 Rødvig Stevns
Mobil 2388 5670
ukh@ullaheiberg.dk
ullaheiberg.dk